Af Thomas Ginnerup
Dette er en gammel traver, og som blogger kan man ikke lade emnet urørt. Når det er sagt, så bliver det sikkert ikke sidste gang, at jeg og andre lægger blæk til en diskussion af emnet. Diskussionen plejer at ende i en omgang pros & cons – for og imod – og efter lidt tid kan man så konkludere, at ulemperne og fordelene er svære at sammenligne, men at fordelene nok opvejer ulemperne, og så er alle glade… NEJ!
Fordele og ulemper
Først vil jeg gerne opridse de normale fordele og ulemper, som fremdrages i denne forbindelse. Fordele: udlændinge hæver niveauet i dansk basket, udlændinge skaber et bedre træningsmiljø, hvor de danske spillere bliver matchet bedre, udlændinge kan inspirere deres danske medspillere, udlændinge virker som magneter på publikum, sponsorer og medier, udlændinge fungerer som gode rollemodeller for ungdomsspillere, udlændinge fungerer som gode ungdomstrænere for klubbernes ungdomshold, mange bliver hængende og bliver trænere mm.
Ulemper: udlændinge tager spilletid fra danske spillere, udlændinge kommer og går, hvad der skaber en staccato holdmekanik, udlændinge reducerer danske spillere til boldflyttere, udlændinge er dyre og fjerner midler fra andre aktiviteter, fx ungdomsbasket. Inden jeg sammenligner fordele og ulemper, vil jeg dog gå listen igennem og se, om argumenterne nu også holder.
Fordele Fordel a): udlændinge hæver niveauet i dansk basket Det er helt korrekt, at udenlandske spillere gør ligaholdene stærkere. Alt andet lig, så ville de fleste ligahold være svagere, hvis de var uden deres udenlandske spillere. Men … styrkeforhold er nu engang relativt, og den danske liga er ikke stærk. Ligegyldig hvilke udlændinge man har, så vil den danske liga stadig være en af de svageste i Europa. Derimod ændrer de udenlandske spillere på styrkeforholdende mellem de danske klubber, da visse hold bliver relativt stærkere end andre.
Men at tolke det som et større og absolut gode for dansk basket – det er nok at overdrive effekten. Der er da heller ikke noget der tyder på, at de danske ligahold er blevet stærkere end deres udenlandske ditto indenfor de seneste 3-4 år, selvom mængden af udenlandske spillere i ligaen er steget markant. Kan man så ikke argumentere, at de udenlandske spillere hæver niveauet i dansk basket mere bredt?
Nej. Dansk basket kan defineres som meget, men som regel må det omfatte de danske spillere, trænere og dommere, samt de evner, som disse måtte have. Og der er ikke noget der umiddelbart tyder på, at flere udenlandske spillere hæver dette niveau. Hvad seniorlandsholdets seneste resultater da også er et lysende eksempel på.
Fordel b): udlændinge skaber et bedre træningsmiljø, hvor de danske spillere bliver matchet bedre Det er helt sikkert, at udenlandske spillere (af en vis kvalitet) kan give de danske spillere noget modspil og medspil, som de ikke normalt vil få. Men at påstå, at dette skulle være kernen til at hæve træningsniveauet markant, er absurd. For det første har mange ligaklubber i dag 3-4 udenlandske spillere. Disse spillere vil i løbet af en træning bruge rigtig meget tid på at dække hinanden op og spille med hinanden. At tre skulle være bedre end en er derfor ikke givet. For det andet er der forhold omkring træningerne, som er langt vigtigere for kvaliteten af samme. Det kan være trænerens evner, antallet af træninger, placeringen af træningerne, de faciliteter, som er til rådighed osv, osv. I den sammenhæng er en eller flere udenlandske spilleres deltagelse mindre vigtig, selvom den nok er mærkbar. Sidst men ikke mindst er der intet der tyder på, at der sker en bedre udvikling af de danske spillere i de liga-klubber, som har mange udlændinge sammenlignet med dem, der har få. Snarere tvært imod. Det danske spillermateriale bliver generelt dårligere i de klubber, hvor der er mange udlændinge, mens de fortsætter en positiv udvikling i de klubber, hvor der er få.
Fordel c): udlændinge kan inspirere deres danske medspillere Som mange danske spillere vil bevidne, så kan der være en ikke ringe inspiration at finde hos udenlandske medspillere. De kan have erfaringer fra college eller pro basket, som kan være med til at skabe drømme og visioner hos yngre danske spillere. Samtidig kan de give input af mere teknisk karakter, som de enkelte danske spillere kan lade sig inspirere af. Men for det første, så kræves det ikke nødvendigvis, at denne inspiration kommer fra udenlandske spillere. En spiller som Mikkel Langager vil kunne inspirere mange danske spillere – både centere, men også sportens mere jordnære atleter. For det andet kræver det ganske særlige personlige kvalifikationer hos de udenlandske spillere, som sjældent er de kvalifikationer, klubberne rekrutterer efter.
Fordel d): udlændinge virker som magneter på publikum, sponsorer og medier, Dette er simpelthen bare forkert. Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem antal udenlandske spillere også mængden af sponsorer, tilskuere og medier. Bakken har i mange år spillet med nul eller en udlænding. Samtidig har de haft størst medieomtale, flest tilskuere og flest sponsorer. Randers, Sisu og Horsens har i flere år ligget i den høje ende, hvad angår udlændinge, men dette har langt fra afspejlet sig i populariteten. Snarere tvært imod. Selvfølgelig kan man godt forene udlændinge og popularitet, som det fx er lykkedes i Svendborg og Næstved, men at tilskrive en sådan opmærksomhed det faktum, at man har udlændinge. Det er meningsløst. Det, som udenlandske spillere kan, er, at de, som nævnt ovenfor, kan forrykke styrkeforholdet således, at et hold som rekrutterer stærke udlændinge får flere tilskuere og mere medieomtale. Men denne omtale er bare kannibalisme på de andre ligaklubber og gavner ikke dansk basket. De klubber, som bliver relativt svagere, mister deres medieomtaler, så dansk basket får ingen gavn af det. Og så er det slet ikke garanteret, at denne gevinst kommer. For det første kan man jo stadig tabe sine kampe, og for det andet er gode resultater ikke altid lig med popularitet. Hvis man virkelig vil ud til det brede publikum, så skal man have gode danske spillere. Erfaringerne fra andre sportsgrene er, at du kan godt have en udenlandsk stjerne, men det giver meget mere, hvis du kan have en eller flere danske stjerner. Det er netop dem, som publikum kan identificere sig med og kan genkende på landsholdet. Og udlændinge, som ikke er stjerner. Det er skidt. Selv mellemgode udlændinge. Det er ingen interesseret i at se. Så vil de hellere se en lokal helt eller et hjemvendt bysbarn.
Fordel e): udlændinge fungerer som gode rollemodeller for ungdomsspillere Det eneste, man her kan være sikker på, er, at de udenlandske spillere nok skal virke som rollemodeller. Om de er gode rollemodeller – det er en helt anden sag. Jeg har igennem tiderne oplevet udenlandske spillere, som jeg aldrig, aldrig, aldrig ville bruge som rollemodeller for danske ungdomsspillere. Ikke desto mindre kommer de til at fungere som sådan. Argumentet er derfor helt blottet for styrke, da man lige så ofte oplever spillere, som er forfærdelige rollemodeller, som man oplever spillere, der er gode rollemodeller. Et tillæg til denne rollemodel debat er, at det er bedre, hvis de danske ungdomsspillere kan finde danske spillere som rollemodeller, fx som tidligere nævnt Mikkel Langager. Dette skyldes simpelthen, at hvis ungdomsspillere skal bruge deres rollemodel som afsæt til selv at udvikle karrieren, så er det meget lettere at identificere sig med en dansk spiller, som har haft de samme udfordringer og forhindringer, som dem selv. Fordelen ved danske rollemodeller er også, at de formentlig også spiller i landet næste år, og at de kan ses ikke kun på et klubhold, men sikkert også på et landshold – hvis de stadig spiller. Det giver altså en langt bedre blivende og stabil rollemodel for de danske ungdomsspillere.
Fordel f): udlændinge fungerer som gode ungdomstrænere for klubbernes ungdomshold Dette argument er hentet i den blå luft. Der er masser af gode eksempler på udlændinge, som har fungeret fint som ungdomstrænere. Der er bare også mange eksempler på det modsatte. Og så er der nogle gennemgående ting, der bare gør en udenlandsk spiller til en mindre egnet ungdomstræner. For det første har spilleren trænerjobbet som en tvungen del af at spille semi-professionel. Jeg har aldrig hørt om amerikanske spillere, som er kommet til landet med et krav om, at de ville træne ungdomshold ved siden af. For det andet vil ungdomsholdet pludselig være bundet af et seniorholds træninger og kampe. Når seniorholdet er på langfart mangler ungdomsholdet sin træner. For det tredje er den udenlandske spiller som regel kun til stede i sæsonen, dvs. ungdomsholdet har ingen træner fra april til august og måske heller ikke hen over jul og nytår. Som det sidste er der ofte en meget stor udskiftning blandt de udenlandske spillere, hvorfor et ungdomshold kan skifte trænere hvert år – ja, inde imellem endda i løbet af sæsonen. Dette er uheldigt for et godt udviklingsforløb for ungdomsspillerne.
Fordel g): mange bliver hængende og bliver trænere mm. Dette er delvist korrekt. Fejlen er, at det ikke er mange. Hvis man går tallene igennem, så er det en forsvindende lille del af de udenlandske spillere, som rent faktisk bliver i landet og laver andet end at spille. At visse udenlandske spillere har givet et værdigfuldt pust til den danske basketverden – også efter deres spillemæssige karriere, det er helt sikkert. Den nuværende danske landstræner er fx tidligere Horsens spiller – og træner. Men om man skal have 20-30 udenlandske spillere igennem ligaen hvert år for at finde en Peter Hoffman eller en Mark Collins med 5-6 års mellemrum – det kan jeg være tvivlende overfor.
Nu vil jeg se lidt på de oplistede ulemper. Ulempe 1): udlændinge tager spilletid fra danske spillere At de gør det er et faktum, som er dokumenteret fra liga-statistikkerne mange gange. Man kan kun spørge sig selv, om det er en ulempe? Dette er jeg ikke i tvivl om, at det er. Spillere har brug for spilletid for at udvikle sig og for at holde sig skarpe. De minutter, som en udenlandsk spiller er på banen, kunne en ung potentiel landsholdsspiller have brugt på at blive bedre. Et ofte hørt argument er i den sammenhæng, at de danske spillere slet ikke findes.
Der er så to ting at sige. Hvis en ligaklub ikke kan finde 12 danske spillere, som gerne vil spille ligabold, så er det måske nu, at man skal tage en tur ned i 1. eller 2. division. For så er der sikkert mange klubber i de nedre divisioner, som gerne vil op i stedet. Derefter hører man, at de danske spillere måske nok findes, men at de ikke er gode nok… Gode nok til hvad? Hvis de er gode nok til at være blandt de 12, der bliver udtaget til kamp – ja, så er de gode nok. Hvis ens ligahold så ikke har styrken til at begå sig, så må man jo bare en tur ned i 1. division. Dansk basket har selvfølgelig ingen fordel af, at klubber bliver holdt kunstigt i live i ligaen. Dansk basket som helhed har kun en fordel af, at de klubber, der kan genere danske spillere, spiller i landes bedste række. Man skal i hvert fald ikke lade mellemdårlige udenlandske spillere virke som fyld til fordel for danske spillere.
Ulempe 2): udlændinge kommer og går, hvad der skaber en staccato holdmekanik Dette er desværre mere reglen end undtagelsen. De fleste udenlandske spillere er i den samme klub 1-2 år. Når man samtidig medregner, at de er bærende for holdet, så kan man pludselig se problemet. Det er sådan set ligegyldigt, om det er danske eller udenlandske spillere. Hvis man skifter de bærende spillere ud ca. hvert andet år, så bliver det svært at bygge et stærkt og varigt program op. Hvis man skeler til andre holdidrætter eller til basket i udlandet, så kan man se, at de meget ofte har den samme grundstamme af spillere i 4-5 år. Dette er ikke et tilfælde.
Ulempe 3): udlændinge reducerer danske spillere til boldflyttere Som jeg tidligere har skrevet om, så tager de danske spillere relativt få skud (under ½-delen) på deres ligahold. Ligaen er måske højt niveau, men de danske spillere er – groft sagt – boldflyttere og statister. Og dette rammer landsholdet, hvor man pludselig har meget få spillere, der er vant til at være dem, der afgør kampe.
Ulempe 4): udlændinge er dyre og fjerner midler fra andre aktiviteter, fx ungdomsbasket Jeg ved mange vil skrige, at udenlandske spillere jo også genererer penge, men som ovenfor vist, så er det ikke nødvendigvis rigtigt. Faktum er, at en meget stor del af ligaklubberne budgetter går til betaling af udenlandske spillere. Og som oftest er disse udgifter helt afkoblet en indtægt. En del ligaklubber vil endda være i den situation, at deres elitebudget – og dermed især spillerlønninger – delvist dækkes af medlemskontingenter. De meget store budgetter, som ligaklubberne p.t. kører rundt med, kunne dække utrolig mange andre aktiviteter. Dette er selvfølgelig en prioritet – ikke mindst set i lyset af den konkurrence, som andre ligaklubber skaber, men et faktum er det, at pengene også kunne bruges på andet end at betale udenlandske spillere. Konklusion Hvad er så konklusionen på denne lidt dybere analyse, af de argumenter, der oftest bliver sat i søen, når man diskutere udlændinge i danske basket.
Jo. For det første, så er det min klare holdning, at mens ulemperne er evidente og uimodsigelige, så er fordelene som regel opfundne, marginale eller i bedste fald meget usikre og meget spillerafhængige. Desværre er de fleste af de fordele, som overhovedet kan registreres, fordele, som bygger på kompetencer hos de udenlandske spillere, som langt fra er dem, klubberne rekrutterer efter. Klubberne rekrutterer (selvfølgelig) primært efter, hvad spillerne kan på banen med en bold. De fordele, som man hiver frem i denne diskussion, bygger dog på kvalifikationer af en langt mere menneskelig karakter. Kvalifikationer, som de fleste klubber selvfølgelig gerne vil have med, men som sjældent – lad os bare sige aldrig – får forrang for de spillemæssige. Konsekvensen af dette er meget klar.
Hvis fordelene næsten udgår, men ulemperne står tilbage med uforandret styrke, så kan konklusionen kun blive, at mange udlændinge ikke bare er en ulempe for dansk basket, men at det også er med til at gøre dansk basket dårligere. Er alle udlændinge skidt? Nej. Dansk basket har ingen interesse i at lukke sig om sig selv. Der er utallige eksempler på udenlandske spillere, der har været meget givende både for klubber, spillere og dansk basket som helhed. Man kunne med sikkerhed påstå, at helt uden udenlandske spillere, så havde dansk basket aldrig været, hvor man var i dag. Man må bare sige, at det ikke er noget argument for, at så er flere af det bedre. Mange af de navne, som folk vil hive frem som eksempler på fantastiske udenlandske spillere, de kom faktisk til landet, da grænsen var, ikke bare en ikke-europæer, men én udlænding – punktum. Disse udlændinge kom i høj grad til at stå som ikoner.
Situationen er en helt anden i dag. Der findes et utal af både dygtige og håbløse udenlandske spillere i ligaen. Kvoterne for rollemodeller og inspirationskilder er for længe siden brugt op, og nu gælder det kun for klubberne om at maksimere og optimere. Og fred være med det. Som EU-reglerne er nu, så kan man ikke begrænse antallet af EU- og EØS-spillere. At man behøver to amerikanere er jeg så helt uenig i, men det der bare er min konklusion – og den gentager jeg gerne – det er, at den store mængde udenlandske spillere, der p.t. spiller i ligaen, er ødelæggende for dansk basket.
Om Thomas Ginnerup Nielsen
Født: 1979
Barndomsklub: Falcon
Andre klubber: Roskilde, Hørsholm og Helsingborg
Ungdomslandsholdstræner siden 2002 (p.t. U18 damer)
Uddannelse: ITA-træner
Meritter: 4 x DM, 2 x pokal, 2 x NM-sølv
Andet: Fra 2007 til 2008 sportschef i Helsingborg Basket
Civil: Jurist i Transportministeriet
Spændende læsning! Håber ligaklubbernes sportschefer læser med!
Bestemt, men det er jo et faktum mange har kendt i årevis. Problemet er jo, at det kræver en mangeårig og hårdnakket indsats at spille “dansk”. Talenterne skal udvikles over mange år og det er den langsommelige vej, som desværre kun de færreste arbejder med. CDL-klubberne skal være lokomotiver for os alle i sporten og er det bestemt også på mange punkter. Hvis vi skal have et højere niveau af danskere, kræver det flere spillere. Der er under 10.000 på herresiden og vi har klubber i divisionerne som har under 100 aktive medlemmer(det er incl. damesiden) uden en veludviklet bredde, vil Elite-klubberne netop ty til, at anvende en ekstra udlænding, så længe økonomien rækker – og desværre også hvis den ikke gør. Elite og bredde skal gå hånd i hånd. Sporten er for lille til andet i DK.
Tungt og lærerigt. Han ved en masse ham Ginnerup… – håber de danske spillere får lov at udvikle sig for dansk baskets fremtids skyld.
Thomas Ginnerup har skrevet et tankevækkende debatoplæg som fortjener at blive behandlet seriøst, fordi det er skrevet ud fra ærligt ønske om at gavne danske basket. Desværre syntes jeg argumentationen til tider bærer præg af fejlslutninger med afsæt i, at Thomas vil bevise sin påstand om de mange udlændinges skadelige virkning på dansk basket. Det svækker debatoplægget, fordi ulemperne konsekvent opskrives og fordelen nedskrives. Jeg vil blot fremhæve et enkelt eksempel. Thomas skriver f.eks.: “der er ikke noget der umiddelbart tyder på, at flere udenlandske spillere hæver dette niveau. Hvad seniorlandsholdets seneste resultater da også er et lysende eksempel på.” Hvis vi ser på niveauet i CDL må konklusionen være, at niveauet i de senere år er blevet kvalitativt bedre. Forklaringen på denne udvikling kan ihvertfald delvis forklares med flere og først og fremmest bedre udlandske spillere. Thomas mener, at de danske spillere bliver ringere som følge af denne udvikling. Hvor er dokumentationen for dette? Landsholdets dårlige resultater i de senere år kan ikke bruges som argument. Da landholdet opnåede gode resultater skyldes det især en vis hr. Drejer og hr. Dahl Andersen og det havde intet som helst med udlændinge i dansk basket at gøre. I 80′erne og 90′erne hvor danske spillere fik masser af spilletid og der kun var 1 udlænding på hvert hold var landsholdet stort set lige så ringe som det er nu. Vi mangler et bud fra Thomas på gode eksempler fra udlandet? De fleste lande jeg kender til har mange udlændinge i deres ligaer og det kan bestemt ikke siges at have forringet kvaliteten af deres ligaer og kvaliteten på deres spillere.
Jeg mener Thomas Ginnerup’s blogindlæg onkring udlændinge i dansk basket kræver et (forhåbenligt) kvalificeret modsvar.
Min konklusion er en helt anden, med inspiration i dansk ishockey. Om muligt er dansk ishockey den værst økonomisk organiserede danske elitesport, med den procentvis største andel af udlændinge. Samtidig er dansk ishockey i øjeblikket Danmarks største procentvise leverandør af spillere på internationalt topniveau.
Om ikke andet burde hockey være et klart bevis på, at antallet af udlændinge giver en minimal effekt på spillernes niveau. Det, ishockey har gjort, er at de har taget ungdomsudvikling alvorligt gennem en lang årrække, og det giver nu pote.
Hvis man tror danske topspillere udklækkes på CDL-niveau tager man grueligt fejl. Når de er på niveau til ligaen er der tale om finpudsning – arbejdet skal gøres mellem de er 8 og 17 år gamle.
I anden omgang vil jeg blot spørge Thomas: Hvad er alternativet og hvad er løsningen? Det er fint, at postulere, at udlændinge i dansk basket gør sporten dårligere, men det er lidt som at høre på et populistisk politisk parti; Det er fint, at de kan se problemerne, men hvis de ikke har løsningsmodeller, hjælper det bare ikke særligt meget.
Hvis Thomas har ret (hvilket, jeg ikke er sikker på, at han har hele vejen), så mangler jeg bestemt en løsningsmodel til hvordan antallet af udlændinge skal reduceres, og hvad der skal træde i deres sted.
Fordel a): udlændinge hæver niveauet i dansk basket Det er helt korrekt, at udenlandske spillere gør ligaholdene stærkere. Alt andet lig, så ville de fleste ligahold være svagere, hvis de var uden deres udenlandske spillere. Men … styrkeforhold er nu engang relativt, og den danske liga er ikke stærk. Ligegyldig hvilke udlændinge man har, så vil den danske liga stadig være en af de svageste i Europa. Derimod ændrer de udenlandske spillere på styrkeforholdende mellem de danske klubber, da visse hold bliver relativt stærkere end andre.
Men at tolke det som et større og absolut gode for dansk basket – det er nok at overdrive effekten. Der er da heller ikke noget der tyder på, at de danske ligahold er blevet stærkere end deres udenlandske ditto indenfor de seneste 3-4 år, selvom mængden af udenlandske spillere i ligaen er steget markant. Kan man så ikke argumentere, at de udenlandske spillere hæver niveauet i dansk basket mere bredt?
Nej. Dansk basket kan defineres som meget, men som regel må det omfatte de danske spillere, trænere og dommere, samt de evner, som disse måtte have. Og der er ikke noget der umiddelbart tyder på, at flere udenlandske spillere hæver dette niveau. Hvad seniorlandsholdets seneste resultater da også er et lysende eksempel på.
Dette er yderst mangelfuld argumentation, og man må modspørge: Hvis der ingen udlændinge havde været, ville den danske liga så være sakket endnu mere bagud i forhold til udlandske ligaer? Man må også spørge: Er alle ligaer, inklusiv den danske, blevet bedre de sidste år?
Jeg er helt sikker på, at svaret på begge spørgsmål er ”ja”. Jeg kan endda finde et eksempel på det modsatte i den engelske BBL: Her er antallet af udlændinge blevet sat kraftigt ned de senere år (på grund af økonomiske vanskeligheder hos mange hold), og her er niveauet helt klart faldet meget, uden, jeg mener, det rigtigt er kommet de engelske spillere til gode. Jo, der er flere engelske spillere i BBL, men de spillere dårligere basket, og de største talenter må stadig til udlandet for at udvikle sig.
Argumentet omkring landsholdet er grebet ud af den frie luft. Det har at gøre med, at den danske ungdomsudvikling har været sat helt i stå i en årrække. Vi vil se inden for de næste 10 år, at landsholdet igen bliver bedre, fordi ungdomsudviklingen bliver det.
Fordel b): udlændinge skaber et bedre træningsmiljø, hvor de danske spillere bliver matchet bedre Det er helt sikkert, at udenlandske spillere (af en vis kvalitet) kan give de danske spillere noget modspil og medspil, som de ikke normalt vil få. Men at påstå, at dette skulle være kernen til at hæve træningsniveauet markant, er absurd. For det første har mange ligaklubber i dag 3-4 udenlandske spillere. Disse spillere vil i løbet af en træning bruge rigtig meget tid på at dække hinanden op og spille med hinanden. At tre skulle være bedre end en er derfor ikke givet. For det andet er der forhold omkring træningerne, som er langt vigtigere for kvaliteten af samme. Det kan være trænerens evner, antallet af træninger, placeringen af træningerne, de faciliteter, som er til rådighed osv, osv. I den sammenhæng er en eller flere udenlandske spilleres deltagelse mindre vigtig, selvom den nok er mærkbar. Sidst men ikke mindst er der intet der tyder på, at der sker en bedre udvikling af de danske spillere i de liga-klubber, som har mange udlændinge sammenlignet med dem, der har få. Snarere tvært imod. Det danske spillermateriale bliver generelt dårligere i de klubber, hvor der er mange udlændinge, mens de fortsætter en positiv udvikling i de klubber, hvor der er få.
I modsætning til Thomas kommer jeg fra en del af landet (Nordjylland), hvor basketball i den grad er hæmmet af, at der ikke bliver givet god nok modstand til de bedste spillere, både på ungdoms- og seniorsiden. Derfor er jeg utroligt opmærksom på, at man må spille mod bedre spillere for at blive bedre. Hvis der ikke havde været gode udlændinge i diverse klubber, er det mit klare synspunkt, at niveauet vil stagnere.
Jeg har set op til flere eksempler på, at udlændinge har hævet en klub. Et perfekt eksempel må være Aalborg, med udlændingen i skikkelse af Jan Kolar. Jan kom til klubben på det helt rigtige tidspunkt, og viste spillerne en helt anden måde at tænke og spille basket på. De fik at se, hvordan man spiller basket på et højere niveau, og fik en tro på, at det kunne man også i Nordjylland.
Jeg har set det samme i England, hvor udlændinge, der spiller på et højere niveau, giver troen på at det kan lade sig gøre, og dermed også giver motivation til at de lokale spillere bliver bedre.
Fordel c): udlændinge kan inspirere deres danske medspillere Som mange danske spillere vil bevidne, så kan der være en ikke ringe inspiration at finde hos udenlandske medspillere. De kan have erfaringer fra college eller pro basket, som kan være med til at skabe drømme og visioner hos yngre danske spillere. Samtidig kan de give input af mere teknisk karakter, som de enkelte danske spillere kan lade sig inspirere af. Men for det første, så kræves det ikke nødvendigvis, at denne inspiration kommer fra udenlandske spillere. En spiller som Mikkel Langager vil kunne inspirere mange danske spillere – både centere, men også sportens mere jordnære atleter. For det andet kræver det ganske særlige personlige kvalifikationer hos de udenlandske spillere, som sjældent er de kvalifikationer, klubberne rekrutterer efter.
Det er fint, at Mikkel Langager kan inspirere, men han skal dælme have travlt for at komme rundt til alle de danske eliteklubber (CDL og 1. division, herrer og damer). Det burde være tydeligt, at der ikke er nok danske kvalitetsspillere til at dække behovet for inspitation. At Thomas så har ret i, at der bestemt også er udlændinge der ikke inspirerer, er ganske sandt. Men der er sandt for dyden også lokale spillere, der ikke inspirerer!
Udover det, så se ovenfor. Samme argumentation gælder.
Fordel d): udlændinge virker som magneter på publikum, sponsorer og medier, Dette er simpelthen bare forkert. Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem antal udenlandske spillere også mængden af sponsorer, tilskuere og medier. Bakken har i mange år spillet med nul eller en udlænding. Samtidig har de haft størst medieomtale, flest tilskuere og flest sponsorer. Randers, Sisu og Horsens har i flere år ligget i den høje ende, hvad angår udlændinge, men dette har langt fra afspejlet sig i populariteten. Snarere tvært imod. Selvfølgelig kan man godt forene udlændinge og popularitet, som det fx er lykkedes i Svendborg og Næstved, men at tilskrive en sådan opmærksomhed det faktum, at man har udlændinge. Det er meningsløst. Det, som udenlandske spillere kan, er, at de, som nævnt ovenfor, kan forrykke styrkeforholdet således, at et hold som rekrutterer stærke udlændinge får flere tilskuere og mere medieomtale. Men denne omtale er bare kannibalisme på de andre ligaklubber og gavner ikke dansk basket. De klubber, som bliver relativt svagere, mister deres medieomtaler, så dansk basket får ingen gavn af det. Og så er det slet ikke garanteret, at denne gevinst kommer. For det første kan man jo stadig tabe sine kampe, og for det andet er gode resultater ikke altid lig med popularitet. Hvis man virkelig vil ud til det brede publikum, så skal man have gode danske spillere. Erfaringerne fra andre sportsgrene er, at du kan godt have en udenlandsk stjerne, men det giver meget mere, hvis du kan have en eller flere danske stjerner. Det er netop dem, som publikum kan identificere sig med og kan genkende på landsholdet. Og udlændinge, som ikke er stjerner. Det er skidt. Selv mellemgode udlændinge. Det er ingen interesseret i at se. Så vil de hellere se en lokal helt eller et hjemvendt bysbarn.
Historieforvanskning! Bakken har én gang spillet uden amerikanere, men de havde mindst én anden udlænding den sæson. Og det skete altså kun én gang. Siden har de bestemt haft spektakulære amerikanere, som jeg VED folk er kommet i hallerne for at se. Det samme gælder eksempelvis Johnell i Svendborg – jeg ville gerne betale for at komme ind og se en kamp med ham.
Erfaringerne fra andre sportsgrene er, at Slagelse Håndbold samlede et dream team og blev fantastisk populære. At folk kom på stadion for at se Zuma spille fodbold. Men han har helt ret i, at mellemgode udlændinge ingen steder hører hjemme – problemet er bare, at der ikke er danskere, at sætte i stedet for.
Spørgsmålet er, hvad Thomas vil sætte i stedet for udlændingene? Du får simpelthen ikke danskere til at spille for de sultelønninger vi reelt tilbyder de udenlandske spillere. Klubber og trænere bliver mere ambitiøse, vil træne mere, og de danske amatører brænder ud. Her kommer de mellemgode udlændinge ind.
I parentes bemærket er det her værd at notere, at Bakkens måske største præstation er, at kunne motivere en samme af spillere til at blive ved med at spille op i 30’erne. Hvis andre klubber formåede det, ville der være meget mere konkurrence i dansk basket.
Mht. medieomtale handler det om at være professionel omkring kommunikationen. Min erfaring er, at hvis klubben når ud til alle medier, og gør det regelmæssigt, er interessen der – det er simpelthen gratis for aviserne at tage klubbernes velskrevne pressemeddelelser og copy/paste dem i avisen.
Fordel e): udlændinge fungerer som gode rollemodeller for ungdomsspillere Det eneste, man her kan være sikker på, er, at de udenlandske spillere nok skal virke som rollemodeller. Om de er gode rollemodeller – det er en helt anden sag. Jeg har igennem tiderne oplevet udenlandske spillere, som jeg aldrig, aldrig, aldrig ville bruge som rollemodeller for danske ungdomsspillere. Ikke desto mindre kommer de til at fungere som sådan. Argumentet er derfor helt blottet for styrke, da man lige så ofte oplever spillere, som er forfærdelige rollemodeller, som man oplever spillere, der er gode rollemodeller. Et tillæg til denne rollemodel debat er, at det er bedre, hvis de danske ungdomsspillere kan finde danske spillere som rollemodeller, fx som tidligere nævnt Mikkel Langager. Dette skyldes simpelthen, at hvis ungdomsspillere skal bruge deres rollemodel som afsæt til selv at udvikle karrieren, så er det meget lettere at identificere sig med en dansk spiller, som har haft de samme udfordringer og forhindringer, som dem selv. Fordelen ved danske rollemodeller er også, at de formentlig også spiller i landet næste år, og at de kan ses ikke kun på et klubhold, men sikkert også på et landshold – hvis de stadig spiller. Det giver altså en langt bedre blivende og stabil rollemodel for de danske ungdomsspillere.
Igen kræver ovenstående, at der er danske rollemodeller at tage af. Vi er enige om, at der er en masse dårlige rollemodeller (både danske og udenlandske), fordelen ved en rollemodel, der er to niveauer over det danske er, at de synligtgør for ungdomsspillerne, hvor endemålet står.
Fordel f): udlændinge fungerer som gode ungdomstrænere for klubbernes ungdomshold Dette argument er hentet i den blå luft. Der er masser af gode eksempler på udlændinge, som har fungeret fint som ungdomstrænere. Der er bare også mange eksempler på det modsatte. Og så er der nogle gennemgående ting, der bare gør en udenlandsk spiller til en mindre egnet ungdomstræner. For det første har spilleren trænerjobbet som en tvungen del af at spille semi-professionel. Jeg har aldrig hørt om amerikanske spillere, som er kommet til landet med et krav om, at de ville træne ungdomshold ved siden af. For det andet vil ungdomsholdet pludselig være bundet af et seniorholds træninger og kampe. Når seniorholdet er på langfart mangler ungdomsholdet sin træner. For det tredje er den udenlandske spiller som regel kun til stede i sæsonen, dvs. ungdomsholdet har ingen træner fra april til august og måske heller ikke hen over jul og nytår. Som det sidste er der ofte en meget stor udskiftning blandt de udenlandske spillere, hvorfor et ungdomshold kan skifte trænere hvert år – ja, inde imellem endda i løbet af sæsonen. Dette er uheldigt for et godt udviklingsforløb for ungdomsspillerne.
Enig, ganske simpelt. Ungdomsspillere skal have kontimuitet, og udlændinge skal højest bruges som hjælpetrænere, eller til skoleprojekter.
Fordel g): mange bliver hængende og bliver trænere mm. Dette er delvist korrekt. Fejlen er, at det ikke er mange. Hvis man går tallene igennem, så er det en forsvindende lille del af de udenlandske spillere, som rent faktisk bliver i landet og laver andet end at spille. At visse udenlandske spillere har givet et værdigfuldt pust til den danske basketverden – også efter deres spillemæssige karriere, det er helt sikkert. Den nuværende danske landstræner er fx tidligere Horsens spiller – og træner. Men om man skal have 20-30 udenlandske spillere igennem ligaen hvert år for at finde en Peter Hoffman eller en Mark Collins med 5-6 års mellemrum – det kan jeg være tvivlende overfor.
Det er altså ikke et argument, jeg har hørt før, og jeg finder det vanskeligt, at argumentere imod. Nej, medmindre de finder en dansk partner, bliver de ikke hængende, og fred være med det.
Thomas’ ulemper
Ulempe 1): udlændinge tager spilletid fra danske spillere At de gør det er et faktum, som er dokumenteret fra liga-statistikkerne mange gange. Man kan kun spørge sig selv, om det er en ulempe? Dette er jeg ikke i tvivl om, at det er. Spillere har brug for spilletid for at udvikle sig og for at holde sig skarpe. De minutter, som en udenlandsk spiller er på banen, kunne en ung potentiel landsholdsspiller have brugt på at blive bedre. Et ofte hørt argument er i den sammenhæng, at de danske spillere slet ikke findes.
Der er så to ting at sige. Hvis en ligaklub ikke kan finde 12 danske spillere, som gerne vil spille ligabold, så er det måske nu, at man skal tage en tur ned i 1. eller 2. division. For så er der sikkert mange klubber i de nedre divisioner, som gerne vil op i stedet. Derefter hører man, at de danske spillere måske nok findes, men at de ikke er gode nok… Gode nok til hvad? Hvis de er gode nok til at være blandt de 12, der bliver udtaget til kamp – ja, så er de gode nok. Hvis ens ligahold så ikke har styrken til at begå sig, så må man jo bare en tur ned i 1. division. Dansk basket har selvfølgelig ingen fordel af, at klubber bliver holdt kunstigt i live i ligaen. Dansk basket som helhed har kun en fordel af, at de klubber, der kan genere danske spillere, spiller i landes bedste række. Man skal i hvert fald ikke lade mellemdårlige udenlandske spillere virke som fyld til fordel for danske spillere.
Enig i at der ikke skal være mellemgode udlændinge – hvis der er danske spillere at tage af. Hellere spille en dansker, der er knapt så god som udlændingen, hvis det ikke er en dominerende spiller.
Men det er et helt validt argument, at de danske spillere ikke findes! Hvis vi vil have danskere til at dominere i ligaen, må de udvikles. Jeg vil spå, at om 10 år vil engelsk basket ikke være den joke i Europa, det er i dag. Herovre udvikles der, med den sydeuropæiske model som forbillede! Ikke så meget spillere, som organisation. Der er oprettet et utal af akademier (der kan sammenlignes med Team Danmark gymnasier eller sportshøjskoler i Danmark), og akademiernes niveau vurderes og udvikles konstant.
Det nyeste er akademier helt ned til det, der svarer til, dansk 5. – 6. klasse. Her er altså 11-årige, der træner 75 minutter fem dage om ugen (jo, jeg glæder mig helt vildt til jeg starter på det samme til September). De her spillere, der kan komme til at gå på det, der svarer til dansk sportshøjskole i 7 år, inden de bliver 18, ender med at blive rigtigt, rigtigt gode!
Hvis vi vil have danske spillere op på niveau, må de tilbydes samme træningsforhold som i resten af Europa.
Ulempe 2): udlændinge kommer og går, hvad der skaber en staccato holdmekanik Dette er desværre mere reglen end undtagelsen. De fleste udenlandske spillere er i den samme klub 1-2 år. Når man samtidig medregner, at de er bærende for holdet, så kan man pludselig se problemet. Det er sådan set ligegyldigt, om det er danske eller udenlandske spillere. Hvis man skifter de bærende spillere ud ca. hvert andet år, så bliver det svært at bygge et stærkt og varigt program op. Hvis man skeler til andre holdidrætter eller til basket i udlandet, så kan man se, at de meget ofte har den samme grundstamme af spillere i 4-5 år. Dette er ikke et tilfælde.
Se Bakken, Skov. Der må laves et miljø, der holder danskerne i klubben. Det har intet med udlændinge at gøre.
Ulempe 3): udlændinge reducerer danske spillere til boldflyttere Som jeg tidligere har skrevet om, så tager de danske spillere relativt få skud (under ½-delen) på deres ligahold. Ligaen er måske højt niveau, men de danske spillere er – groft sagt – boldflyttere og statister. Og dette rammer landsholdet, hvor man pludselig har meget få spillere, der er vant til at være dem, der afgør kampe.
Enig, men så må vi udvikle spillere, der kan afgøre kampene! Det tror jeg bare ikke er ret let, simpelthen på grund af størrelsen af den danske talentmasse. Det er måske 0.1% af de amerikanske spillere, der kommer til at spille professionelt. Det er dem, hvor de atletiske evner matcher ambitionen, mens der er masser af andre, der har motivationen, men ikke evnerne. Tager vi 0.1% af de danske spillere burde vi ende med… Drejer. Men vi har flere end det.
Rent faktisk er det vel ret godt klaret, at vi har fostret en hel del gode spillere gennem tiden (og at der er en hel del på vej lige nu). Og måske skal det ikke overses, at de begyndte at komme frem, da udlændinge blev en del af dansk basket?
Jeg mener et større problem er, at for mange middelgode udlændinge kan ødelægge unge middelgode danskeres motivation – der er ingen fremtid i at sidde på bænken bag en svag udlænding.
Ulempe 4): udlændinge er dyre og fjerner midler fra andre aktiviteter, fx ungdomsbasket Jeg ved mange vil skrige, at udenlandske spillere jo også genererer penge, men som ovenfor vist, så er det ikke nødvendigvis rigtigt. Faktum er, at en meget stor del af ligaklubberne budgetter går til betaling af udenlandske spillere. Og som oftest er disse udgifter helt afkoblet en indtægt. En del ligaklubber vil endda være i den situation, at deres elitebudget – og dermed især spillerlønninger – delvist dækkes af medlemskontingenter. De meget store budgetter, som ligaklubberne p.t. kører rundt med, kunne dække utrolig mange andre aktiviteter. Dette er selvfølgelig en prioritet – ikke mindst set i lyset af den konkurrence, som andre ligaklubber skaber, men et faktum er det, at pengene også kunne bruges på andet end at betale udenlandske spillere. Konklusion Hvad er så konklusionen på denne lidt dybere analyse, af de argumenter, der oftest bliver sat i søen, når man diskutere udlændinge i danske basket.
Her er der en ting, der ikke må overses: Motivation. Der er en masse ildsjæle, der lægger et utal af timer i elitebasket. Jeg er selv en af dem, og jeg vil blankt indrømme, at jeg ikke ville lægge lige så mange timer i at skaffe penge til Junior Drenge B. Så spørgsmålet er: Hvis man ikke brugte pengene på udlændinge, ville pengene så være der?
Vores klub kommer nok til at have tre udlændinge næste år, fordi vi har tre skole-træner jobs, der skal fyldes. Vi ville hjertens gerne have englændere i de jobs, men der er ingen, der vil have dem. De betaler for lidt, og man skal arbejde for hårdt.
Jo. For det første, så er det min klare holdning, at mens ulemperne er evidente og uimodsigelige, så er fordelene som regel opfundne, marginale eller i bedste fald meget usikre og meget spillerafhængige. Desværre er de fleste af de fordele, som overhovedet kan registreres, fordele, som bygger på kompetencer hos de udenlandske spillere, som langt fra er dem, klubberne rekrutterer efter. Klubberne rekrutterer (selvfølgelig) primært efter, hvad spillerne kan på banen med en bold. De fordele, som man hiver frem i denne diskussion, bygger dog på kvalifikationer af en langt mere menneskelig karakter. Kvalifikationer, som de fleste klubber selvfølgelig gerne vil have med, men som sjældent – lad os bare sige aldrig – får forrang for de spillemæssige. Konsekvensen af dette er meget klar.
Hvis fordelene næsten udgår, men ulemperne står tilbage med uforandret styrke, så kan konklusionen kun blive, at mange udlændinge ikke bare er en ulempe for dansk basket, men at det også er med til at gøre dansk basket dårligere. Er alle udlændinge skidt? Nej. Dansk basket har ingen interesse i at lukke sig om sig selv. Der er utallige eksempler på udenlandske spillere, der har været meget givende både for klubber, spillere og dansk basket som helhed. Man kunne med sikkerhed påstå, at helt uden udenlandske spillere, så havde dansk basket aldrig været, hvor man var i dag. Man må bare sige, at det ikke er noget argument for, at så er flere af det bedre. Mange af de navne, som folk vil hive frem som eksempler på fantastiske udenlandske spillere, de kom faktisk til landet, da grænsen var, ikke bare en ikke-europæer, men én udlænding – punktum. Disse udlændinge kom i høj grad til at stå som ikoner.
Situationen er en helt anden i dag. Der findes et utal af både dygtige og håbløse udenlandske spillere i ligaen. Kvoterne for rollemodeller og inspirationskilder er for længe siden brugt op, og nu gælder det kun for klubberne om at maksimere og optimere. Og fred være med det. Som EU-reglerne er nu, så kan man ikke begrænse antallet af EU- og EØS-spillere. At man behøver to amerikanere er jeg så helt uenig i, men det der bare er min konklusion – og den gentager jeg gerne – det er, at den store mængde udenlandske spillere, der p.t. spiller i ligaen, er ødelæggende for dansk basket.
Min konklussion er en ganske anden: Gør udlændingene overflødige. Brug de næste 15 år på at udvikle danske spillere, giv dem gode forhold, og i 2025 vil vi se, at der i ligaen stadig er udlændinge, men kun de allerbedste. Samtidig vil der være danskere nok til at fylde ligaen, og flere danske spillere vil spille på højt internationalt niveau i USA og Europa, og gøre danskerne stolte af deres landshold og deres basketspillere!
Rigtigt godt indlæg Mads!
Glæder mig til at du kommer til Aalborg og tager Vikings til tops i CDL:)
Det gør jeg ikke – min interesse er meget mere på udvikling inden spillerne når på Division/CDL-niveau.
Jeg glæder mig som et lille barn til at starte akademi for 11-16-årige næste år, hvor de træner 5×75 minutter om ugen plus skole-holdtræning og klubtrræning. Det kommer virkeligt til at gøre en forskel!
Tak for de mange svar. Mads og jeg er som sædvanlig ikke helt enige. Lad mig prøve at besvare nogle af Mads’ kommentarer.
For det første så vil jeg aldrig påstå, at alene det, at man begrænser antallet af udlændinge ville betyde, at så var lykken gjort for dansk basket. Min blog havde alene det formål at gøre op med den desværre meget udbredte tanke, at udlændinge pr. definition gavner dansk basket. Jeg har set klubledere argumentere for, at de i rigt mål havde bidraget til dansk basket alene derved, at de havde hentet en masse mere eller mindre velspillende amerikanere til landet. Hvis man vil gavne dansk basket, så er jeg helt enig i, at der skal helt andre ting til – fx især talentudvikling ned i de laveste årgange. Det var bare ikke formålet med min blog – for så var den blevet meget, meget, MEGET lang.
For det andet, så laver du en klassisk misforståelse – og fejlslutning. Du henter eksempler som Zuma og Kolar – og så breder du dem ud, så de gælder for alle. Hvis man tager Zuma, så vil jeg æde min gamle hat på, at tilskuerne kom i Parken for at se Løverne og dernæst Zuma. Hvis Zuma havde spillet på Lyngby stadion, så tror jeg ikke, at Lyngby havde trukket i snit 35.000 tilskuere pr. kamp. Var folk glade for at se Zuma. Ja, gu var de så, men det var ikke grunden til, at de kom. Og det samme gælder for fx Bakken. I år har man haft det helt konkrete eksempel idet Torre Johnson (som jeg formoder falder under din betegnelse “underholdende spillere”) var skadet en del af slutspillet. Betød det pludselig, at Energi-arena var tom? Kunne Bakken pludselig kun trække 2-300 tilskuere til deres kampe? Nej, vel… Og for den sags skyld var der ikke stuvende fuld i Ålborg, da man havde Anthony Paez rendende. Og han var ellers en MEGET seværdig spiller.
Jeg argumenterer intet sted for, at alle udlændinge bare skal ud, og at vi skal have en “danish-only” række. Føj! Det der er min pointe er, at mange ofte overdriver gevinsten (som du faktisk også gør med fx Zuma), at de underdriver tabet (det gør du sådan set også ved – lidt nedladende – at kalde udviklingen i ligaen for finpudsning) og så gør mange også det, at de sidestiller en udlænding som en gevinst med, at flere så må være en endnu større gevinst. Er der må man bare sige, at ulemperne sådan set vokser med antallet, så bliver gevinsterne mindre og mindre på marginalen. Dvs. gevinsten på den sidste spiller er meget mindre end på den første.
Din tanke om at gøre udlændnige overflødige er tiltalende, men også lidt naiv. Der vil altid være udenlandske spillere, der er bedre end eller på niveau med de danske, så man vil altid kunne hoppe over det lave gærde ved indkøb.
Du nævner ishockey som eksempel på, at man kan udvikle talenter og have mange udlændinge. Jeg mener ikke, at ishockey kan bruges som eksempel. For det første er sporten noget anderledes fordelt på verdensplan. Idet fx et af de bedste talentudviklingsmiljøer findes lige på den anden side af Øresund i Sverige (hvad mange danske spillere nyder godt af!). For det andet er minutterne fordelt meget mere rigeligt end i basket. For det tredje er spillet taktisk meget mere frit, hvad der giver den enkelte spiller en friere rolle. Også selvom man er på banen med 2-3 udenlandske stjerner. Hvis du vil bruge ishockey som eksempel, så må du på banen med noget mere konkret. Deres fordel med hensyn til de mange udlændinge er sådan set bare, at ulemperne er mindre, da spillet er et andet.
Den sidste ting, hvor jeg er helt uenig er i forhold til forbilleder. Jeg ved ikke, hvor mange du vil have pr. klub, men der finde et hav af spillere derude, som ville være gode forbilleder. Jens Jensen, Martin Thuesen, Lasse Christiansen, Peder Linnet, Frederik H. Nielsen osv. Spillere, som ville være så meget bedre for klubberne at hive frem som forbilleder, da de rent faktisk kan motivere ungdomsspillere til noget, som de har mulighed for – nemlig at træne – og ikke skal motivere dem til noget de ikke kan – nemlig ændre deres gener. Hvor meget man end vil, så bliver man ikke en Torre Johnson eller en Anthony Paez.
Att.: Peter Hansen. En af mine pointer er, at man ikke skal sidestille kvaliteten af Ligaen med kvaliteten af dansk basket. Om noget giver landsholdet et bedre udtryk. Men hvis andre mener, at der er bedre måder at måle kvaliteten af dansk basket, så er jeg lydhør. Det kan dog aldrig alene blive niveauet i ligaen. Hvis man vil se eksempler i udlandet, så kan man tage til Tyskland. For blot 10 år siden på vej op i den absolutte europæiske top. Men nu på vej ned igen, da den tyske bundesliga er blevet overrendt med udenlandske spillere. De tyske klubber er stærke – bevares, men landsholdet har ikke fået gevinsten.
Man kan vel ikke være andet end enig i at flere udlændinge ikke er bedre – men gode udlændinge er godt.
I forhold til min naive tanke: Jeg er som skrevet ovenfor totalt enig i at middelgode udlændinge ingen steder hører hjemme – og det er netop dem, vi skal udvikle os fra at bruge! Stjernerne vil altid være der, men de lokale spillere MÅ udvikles til at gøre de andre overflødige.
I forhold til hockey: Det er jo stadig de udenlandske stjerner, der bærer ansvaret, hvilket var et af dine ankepunkter i forhold til udlændinge i basket?
Hej Mads.
Ang. ishockey, så er det taktisk så forskelligt fra basket, at det er svært at sammenligne. Man kan ikke tænke sig en ishockey-kamp, hvor de samme to spillere spiller pick’n'roll hele kampen. Det er selvfølgelig et ekstremt tilfælde, men de fleste bsakettænere på eliteplan vil forsøge at spille 2 mod 2 eller 3 mod 3 med netop deres bedste spillere. Ofte udenlandske stjerner. I ishockey er spillet langt mindre konktrolleret, hvad der betyder, at meget mere foregår i omstillingsspillet (transition) eller på løse puck’s (hustle-plays). Selv i det organiserede spil, så ligger meget mere hos den enkelte til at skabe og tage ansvar, hvor basket er (kan være) meget mere taktisk styret. Jeg erkender, at min taktiske viden om ishocket er begrænset, men mine udtalelser bygger både på seer’erfaringer, men også på de statistikker, som findes fra danmarks ishockey union. De viser klart, at skud og point er mere ligeligt fordelt end i basket. Min pointe er altså, at selvom ishockey også har mange udlændinge, så får de danske spillere i langt højere grad chancen – både for spilletid (da rotationerne er langt større i ishockey), men også for at tage ansvar på banen (da ishockey taktisk er mindre styret).
Mange hilsner
Thomas