Af Thomas Ginnerup
BLOG: Så blev den nye landstræner udnævnt, og det blev Peter Hoffman (PH). Et
både spændende og interessant valg.
Ikke så snart var blækket dog tørt på DBBF’s pressemeddelelse, før det faste
hylekor af selvbestaltede basket-orakler meldte sig med en alen lang liste af –
mente de selv – bedre kandidater og grunde til, at man ikke skulle have valgt PH.
Hvad kan den nye landstræner?
To spørgsmål melder sig i den forbindelse: a) Hvorfor var de store ånder ikke trådt
ned fra Delphi og havde uddelt af deres dybe indsigt inden valget, og b) hvorfor
kunne oraklerne så ikke i det mindste fastholde traditionen om, at orakler kun
svarer på spørgsmål og ikke udtaler sig af egen drift. Sidstnævnte skulle sikre en
evig radiotavshed fra netop de kanter.
.. og ja. Jeg er klar over det ironiske i at hakke på orakler, når man selv er en
blogger. Men jeg lægger gerne navn til mine meninger og gør ikke krav på
guddommelig indsigt.
Hvad er det så, som forbundet har fået papir på, nu man har skrevet en kontrakt
med PH?
Kort oplistet er det følgende kompetencer:
Kendskab til dansk ligabasket og vinder af DM som træner.
Kendskab til amerikansk collegebasket.
Kendskab til europæisk top-basket på klubniveau.
Kendskab til dansk ungdomsbasket (klub- og landsholdsbasket).
Kendskab til det danske uddannelsessystem (arbejder på en efterskole).
Kendskab til dansk mentalitet (dansk statsborger og dansk gift).
Skal tage det seje træk
Dette er ikke bare kompetencer, som PH besidder, men det er – i mine øjne –
essentielle kompetencer, hvis man skal fungere som dansk landstræner under de
nuværende vilkår.
En dansk landstræner råder ikke over 30 spillere, hvoraf der skal udtages 12, som
skal optimeres frem mod en slutrunde. Det har virket, som om mange deltagere i
debatten har den opfattelse af landstrænerens opgaver. Men dette er langt fra
sandheden. Det, dansk landsholdsbasket har brug for, er en, der kan tage det
lange seje træk. At der for enden af regnbuen måske også venter nogle
spændende kval- eller slutrundekampe, det både håber og tror jeg, men det er
vejen frem mod disse kampe, der bliver den kommende landstræners første og
største udfordring.
På ungdomssiden foregår arbejdet p.t. mere målrettet, bedre organiseret og med
mere struktur end nogensinde før. Opgaven for en kommende landstræner bliver i
lige så høj grad, at få dette arbejde ført videre på seniorniveau, så den
investering, der på nuværende tidspunkt laves på ungdomslandsholdene, kan
betale sig tilbage på A-landsholdet.
Hoffman er et godt valg
En udfordring er i den sammenhæng altid, at resultatet af ungdomsarbejde først
viser sig med 7-8 års forsinkelse på seniorniveau. Der er ikke noget quick-fix, der
kan redde dansk landsholdsbasket på en sommer. Den kommende landstræner
og det forbund, der har ansat ham, skal holde tungen lige i munden og endemålet
for øje. Landstræneren har og bør have mange år til at bygge et koncept op, der
integrerer ungdomslandsholdsarbejdet med seniorlandsholdets virke, og som
tager højde for de udfordringer, der ligger i at drive et basketlandshold i en nation,
hvor speedway, curling og ski-cross er blandt de store satsningssporter.
Og til at gøre det, der mener jeg faktisk, at Peter Hoffman er et rigtig godt valg.
Følg med, når jeg næste gang ser lidt nærmere på den klassiske diskussion om
udlændinge i dansk basket.
